Ydelser
Automation, styring og el teknik
Styring og automatisering er rygraden i ethvert moderne anlæg. Det er her, systemer forbindes, sikkerhed sikres og driften optimeres. Men styring handler ikke kun om programmering, det handler om at skabe løsninger, der fungerer i praksis, kan dokumenteres, og som operatørerne faktisk kan arbejde med.
Hos All Energy arbejder vi med automation i komplekse anlæg, hvor kravene til sikkerhed, pålidelighed og dokumentation er høje. Det gælder blandt andet marineinstallationer, energisystemer og kemiske processer, hvor vi leverer alt fra design og specifikationer til idriftsættelse og optimering.
Vores erfaring
Vi har leveret automationsløsninger til både nye anlæg og retrofitprojekter, og vi forstår betydningen af stabil drift, alarmkvalitet og systemintegration. Vores folk har praktisk erfaring med både hardwaredesign og softwareudvikling i anlæg, hvor teknikken skal fungere døgnet rundt.
Hvad vi tilbyder
Vi deltager i hele automationsprojektets livscyklus fra de første funktionsbeskrivelser til idriftsættelse og optimering. Vi tager ansvar for design, programmering, dokumentation og koordinering på tværs af fagdiscipliner. Vi kan arbejde som totalleverandør eller levere afgrænsede specialistydelser.
Eksempler på typiske opgaver vi udfører
Design og opgradering af styringssystemer
Vi udarbejder arkitektur, kravspecifikationer, styretavler og design for nye eller eksisterende systemer herunder migrering til nye platforme og udskiftning af forældet udstyr.
Automations- og instrumenteringsprojekter
Vi udvikler komplette løsninger inden for procesautomation og instrumentering fra systemvalg og I/O-lister til hardwaredesign og signalbeskrivelser.
Programmering af PLC og DCS
Vi programmerer og konfigurerer systemer som fx Siemens T3000, ABB 800xA med fokus på driftsstabilitet, brugervenlighed og validerbar logik.
Alarmoptimering
Vi reducerer alarmtræthed og forbedrer operatørernes reaktionsevne gennem analyse, prioritering og strukturering.
Funktionsbeskrivelser
Vi udarbejder funktionsbeskrivelser med fokus på forståelighed og drift.
Teknisk projektledelse og opfølgning (inkl. SRO)
Vi styrer automationsprojekter fra kravspecifikation til aflevering med fokus på integration, dokumentation og tværfaglig koordinering, herunder el og proces.
Design, specifikationer og udbudsmaterialer
Vi leverer komplet dokumentation herunder el-diagrammer, komponentlister, systembeskrivelser og udbudsmateriale klar til indkøb eller tilbudsindhentning.
Fagtilsyn og supervision
Vi følger op på kvalitet og korrekt udførelse under montage og test. Vi deltager i FAT, SAT, loop test og afklarer tekniske spørgsmål undervejs.
Idriftsættelse, indkøring og driftsoptimering
Vi tester og verificerer systemer, identificerer forbedringspotentialer og optimerer reguleringer og ydeevne, altid i samarbejde med drift og operatører.
Installationer i marine, kemi- og procesanlæg (herunder kraftværker)
Vi arbejder i krævende miljøer, hvor tekniske løsninger skal leve op til både sikkerhedskrav og høje driftsstandarder – med respekt for anlæg, mennesker og processer.
Skal I i gang med indkøring eller optimering?
Vi står klar til at hjælpe, både teknisk og praktisk. Kontakt os for en uforpligtende snak.
Du er også velkommen til at ringe til os på +45 21 58 16 43