Case

Programmering, optimering og projektsupport hos ARC

Langsigtet partnerskab med fokus på stabil drift og fleksibel udvikling

Baggrund: Et anlæg i konstant udvikling

Amager Ressourcecenter (ARC) er en af Danmarks mest avancerede affaldsbaserede energiproduktionsenheder. Bag de spektakulære rammer og den grønne profil ligger en kompleks teknisk virkelighed, hvor styringssystemer, procesintegration og alarmhåndtering konstant skal udvikles og vedligeholdes.

Et anlæg i denne skala kræver et tæt teknisk samarbejde, både for at sikre daglig drift og for at understøtte nye installationer og løbende opgraderinger.

Vores rolle: En integreret del af den tekniske organisation

Siden januar 2022 har All Energy været teknisk partner for ARC med ansvar for:

  • Programmering og optimering af Siemens T3000 DCS
  • Integration af nye anlægsdele og processektioner
  • Håndtering og strukturering af alarmer
  • Sikker og kontrolleret ned lukning af udfasede systemer

Udover programmering yder vi også driftssupport og teknisk rådgivning, både ad hoc og i forbindelse med planlagte projekter. Vores konsulenter indgår i daglig dialog med ARC’s ingeniører og teknikere og fungerer som en fleksibel forlængelse af den interne organisation.

 

Resultat: Fleksibel kapacitet og teknisk stabilitet

Med All Energy som samarbejdspartner har ARC fået:

  • En robust og løbende optimeret T3000-platform, der følger med behovene
  • Hurtig og kvalificeret respons på driftsmæssige udfordringer
  • Smidig teknisk projektledelse og integration af nye løsninger
  • En partner, der forstår både anlæggets kompleksitet og den daglige drift

Tæt samarbejde, høj faglighed og forståelse for anlæggets behov har gjort All Energy til en naturlig del af det tekniske setup hos ARC.

Se vores andre cases