Case

Molslinjens nye elfærger

Service og teknisk support til avancerede batterisystemer

Baggrund: En grøn rejse over bæltet

Molslinjen har sat kursen mod en mere bæredygtig færgedrift med deres nye elfærger, der skal forbinde Als og Samsø med fastlandet. Som en central del af virksomhedens ambitiøse grønne strategi investerer Molslinjen massivt i elektrificering og fremtidssikret teknologi. Til dette formål har Echandia, en af verdens førende leverandører af maritime batterisystemer, leveret avancerede, sikre og langtidsholdbare løsninger til Molslinjens el-drevne færger.

Vores rolle: Idriftsættelse og vedvarende teknisk support

All Energy blev tilknyttet i den afsluttende idriftsættelse for at understøtte en sikker og effektiv drift af Echandias batterisystemer. I dag er vi ansvarlige for den løbende service og vedligeholdelse af batterisystemerne og sikrer dermed høj oppetid, driftsstabilitet og teknisk tryghed for både Echandia og Molslinjen.

 

Resultat: En stærk alliance for bæredygtig skibsfart

Med All Energy som servicepartner har Echandia og Molslinjen fået en stabil teknisk samarbejdspartner, der sikrer optimal drift og oppetid for færgernes grønne hjerte: batterisystemet. Molslinjen er allerede i gang med at udvide flåden med flere elfærger, og projektet er blevet et fyrtårn i den danske omstilling til CO₂-neutral skibsfart.

Se vores andre cases